Mener din klinik også at udgifter til professionel fotografering er for store? Kan man ikke bare gøre det selv? Selvfølgelig kan man det!
Der dog lige et par tekniske fotograf-kneb man skal kende først. Men frygt ej, Kube&Co har en guide klar til jer!
Når I har læst den, vil I være jeres egen kliniks mesterfotograf på ingen tid.
Vidste du at:
Portrætbilleder hos en professionel fotograf kan koste mellem 2.000 og 104.000kr. Fotografering af en virksomhed kan koste op mod 1000kr i timen. Det er virkelig mange penge at bruge på fotografering. Det er især dyrt, hvis der kort tid efter fotograferingen er udskiftning i medarbejderstaben, hvilket gør, at man skal tage nye billeder igen. Det kan efterhånden løbe op i mange penge, som i stedet kunne bruges til at forbedre forholdende for medarbejdere og kunder.
Hvorfor er fotografering overhovedet vigtigt?
Gode billeder er vigtige for online markedsføring for enhver virksomhed uanset størrelse. Hvis man eksempelvis har en hjemmeside eller laver annoncering online, så er det utroligt vigtigt at bruge gode billeder, så virksomhedens brand trænger tydeligt igennem til målgruppen. For mange patienter er klinikkens hjemmeside eller sociale medier det første indtryk de får af klinikken. Man har meget kort tid til at give et godt førstehåndsindtryk. Et æstetisk flot udtryk er mere indbydende for patienter end gamle, slørede billeder. Vi ser også hjemmesider helt uden billeder, hvilket slet ikke et indtryk af, hvad det er for en klinik man besøger.
Vi hører ofte tandlæger sige, at det er vigtigt, at patienten føler sig tryg hos dem. Det er nemmere at skabe tryghed og troværdighed overfor kunden, hvis de allerede første gang de bliver præsenteret for klinikken, kan se jeres smilende og indbydende ansigter.
Hvad får du ud af at tage dine egne billeder?
Vores markedsføringsstatistikker viser, at billeder klinikken selv tager klarer sig bedre end de tydeligt professionelle og opstillede billeder. Kunderne interagerer mere med dem. Vores tese er, at det er fordi billederne er mere jordnære og genkendelige.
Det er først og fremmest vigtigt at have flere forskellige billeder at dele på sociale medier, så du aktivt kan dele dem med dem, der følger med. Man kan vælge at bruge gratis stock-billeder, men det anbefaler vi ikke. Derudover viser vores statistikker, at billeder med kendte ansigter fra klinikken klarer sig tre gange bedre end alt andet indhold. (Andet indhold kan være tekst, stock-billeder eller animerede billeder).
Udover det økonomiske aspekt er der en del andre fordele ved at tage sine billeder selv. At lave en fotosession på sin arbejdsplads kan skabe en helt speciel glæde, især når det er jer selv, der står for det hele. At lave en fotosession på arbejdet kan på en måde godt sidestilles med en teambuilding øvelse. Man kommer tættere på hinanden, man kan have det sjovt ved at lave sjove og kreative billeder, og man kan dermed få et bedre forhold til sine kollegaer, det lyder som en ren win-win.
Når man selv står for fotograferingen kan man give billederne et helt personligt præg. Du kender dine kollegaer meget bedre end en professionel fotograf gør.
Det er vigtigt at de billeder I selv tager på klinikken er gode og i høj kvalitet. Det kan du klare med din smartphone, herunder viser vi dig hvordan:
Bliv mesterfotograf på klinikken
Udstyr
De fleste har en smartphone i dag. Den kan du sagtens bruge til at tage billeder af din klinik i god kvalitet.
Fotoudstyr er uden tvivl kernen i fotografering. Der er dog ingen grund til at smide flere tusinde kroner efter højteknologisk udstyr og avancerede kameraer.
En nyere smartphone kan være mere end nok til at tage gode billeder, hvis man indstiller den rigtigt. Lær hvordan i dette afsnit:
Sådan indstiller du din smartphone til at tage billeder på klinikken
Her er nogle simple tips og tricks til, hvordan du kan lære at tage fantastiske billeder med din mobiltelefon.
Før du tager dit billede
Her skal du sørge for, at finde det bedste lys.
Reelt set er billeder ikke andet end motiv og lys. På portrætbilleder er hårde skygger generelt ikke noget man ønsker. Dernæst er det vigtigt at bruge naturligt lys, ikke elektrisk lys, da det kan skabe en uønsket gullig farve på billedet.
Tjek dine indstillinger
Mange smartphones har nemlig nyttige funktioner til at tage gode billeder.
Hvis din telefon har RAW-mode, så slå det til. Det hjælper med at forhindre forringelse af kvaliteten på billederne i eksempelvis modlys, eller hvis der er store kontraster i billedet. Hvis din telefon ikke har RAW-mode så frygt ikke, for dine billeder skal alligevel redigeres efterfølgende (bare rolig, redigeringen tager ingen tid!)
RAW-mode er et filformat, hvilket kan findes på en tredjepartsapp (som fx. den gratis version af Lightroom.
Derudover skal du sikre, at fokus er som du vil have det på billedet. Det gør du ved at trykke på skærmen, hvilket tvinger din smartphone til at fokusere på det du vælger.
Slå gitterlinjen til
Gitterlinjen (kaldet “net” på Iphone) kan hjælpe dig med at placere et billede og se, om det er lige. Gitterlinjen (net) er en funktion, der deler billedet op i små firkanter og i tredele. Det hjælper med at se linjerne i ens billede, samt til at få det vigtigste i fokus. Det kan du læse mere om under ”tredjedelsreglen” lige om lidt.
Man finder gitterfunktionen under indstillinger -> kamera -> slå til.
Slå blitzen fra:
Blitz kan uden tvivl få et billede til at se skarpt ud, men naturligt lys er ideelt.
Sådan opstiller du et godt billede på tandklinikken
Når du er klar til at tage et billede, er der også en del ting du skal have styr på.
Tredjedelsreglen
Dette er et princip, der opdeler et billede i tredjedele vandret og lodret, det kan ses når gitterfunktionen er aktiv. Det er vigtigt, at billedets fokus er hvor gitterlinjerne skærer hinanden. Hvis du følger denne regel, er der garanti for, at dine billeder bliver lige og med klart fokus.
Vigtigt: Fokus skal være i midterste tredjedel i gitterfunktionen. Det vil sige, det vigtigste i dit billede skal være placeret i den midterste tredjedel, der hvor linjerne skærer hinanden på din skærm.
Brug autofokus
Hvis du bruger autofokus behøver du ikke at justere fokus manuelt.
Brug med fordel begge hænder til at tage billederne, så er du sikker på, at telefonen ikke bevæger sig, hvilket skaber de mest tydelige billeder.
Nyere smartphones kan også forudindstilles til bestemte typer af billeder – f.eks. vandret eller lodret. Hvis din telefon har disse indstillinger, så brug dem i stedet for fysisk at flytte kameraret.
Find det perfekte foto-sted på klinikken
En sidste ting man skal være opmærksom på, når man gør klar til sit billede, men om muligt den vigtigste, er lyset.
Der må hverken være for lyst eller for mørkt, men hvordan finder man så den helt rette lyssætning uden professionel hjælp?
Der er masser af teknikker, til at få det helt rigtige lys til dine billeder.
Hvis du ikke har en hvid væg et sted hvor du har naturligt lys i ryggen (altså på modsatte side af et vindue) kan du gøre brug af et almindeligt hvidt stykke pap. Pappet kan gøre det samme som tilfældigt udstyr til 500kr. Pappet kan bruges som en reflektor, hvilket vil sige at den kaster lys tilbage på det du gerne vil fotografere. Grunden til at et stykke pap kan være en god ide, er hvis den ene side på dit billede har en markant skyggeside. Her kan pappet være med til at gøre denne skygge mildere, ved at kaste det naturlige lys tilbage ind på skyggen. Derfor vil man så have lys på begge sider.
Korrekt lyssætning
Det perfekte rum til at tage dine personalebilleder i, er et rum med et vindue ved siden af en væg. Jo større vinduet er, jo mere lys kommer der ind i rummet.
En hvid baggrund
Som nævnt før kan det f.eks. være pap, eller papir, så længe den er helt hvid, er det kun fantasien, der sætter grænser. Det kan eksempelvis også være en flamingoplade.
Når man bruger vindue belysning på sit billede, er der ofte en lysside og en skyggeside. Skyggesiden vil ofte være for mørk. Derfor er en hvid baggrund til at reflektere lyset tilbage i skyggen en god ide, hvilket giver et godt resultat.
Lær at bruge et redigeringsprogram
Du har nu taget nogle rigtig flotte billeder, men vil gerne redigere dem lidt i et program, sådan at de bliver helt perfekte.
En af de nemmeste måder at gøre det på, er ved at bruge Adobe Lightroom. Lightroom kan hentes på både computer, mobil og tablet.
Herunder finder du en guide til brug af programmet:
Første step med brug af Lightroom er at importere billederne
Hvis det er første gang du bruger Lightroom, kan det se skræmmende og indviklet ud. Sandheden er dog, at det er ret enkelt. For at importere de flotte billeder du har taget på klinikken, skal du gå ind på fanen ”Catalog”, så vil der komme en drop down menu, hvor du skal klikke på knappen ”Import”. Herefter kan du begynde at redigere.
Man redigerer på følgende måde
Når du har importeret de billeder du ønsker at redigerer, skal du klikke på knappen ”Develop” øverst i programmet. Det er her du begynder redigeringen. I ”Develop” menuen finder du alle de værktøjer, du behøver for at give billederne det sidste touch, så de bliver helt perfekte til hjemmesiden.
På højre side finder du en knap, der hedder ”Auto”, den er rigtig god at bruge, især hvis man ikke er mester i at redigere selv. ”Auto” knappen laver en automatisk redigering, og gør billedet skarpere. Herefter kan du selv justere, hvis du synes den automatiske redigering er for lys eller, hvis du hellere vil have billedet på en anden måde. Det foregår alt sammen i justeringsværktøjet til højre, hvor du kan justere alle billedets indstillinger.
Her er et par gode huskeregler til justeringsværktøjet:
– Hvis du synes billedet er koldt og en anelse kedeligt, kan du gøre det ”varmere” ved at ændre farvetemperaturen.
-En højere kontrast gør billedet mere dramatisk. Dog skal man passe på med at overdrive denne funktion.
-Hvis du som, som før nævnt, synes at billedet er blevet for lyst, kan du ændre det i punktet ”highlights”.
-Hvis du vil have mere glød i billedet, kan du skrue op under punktet ”Whites”.
-Du kan evt. også beskære billedet, hvilket nogle gange kan forbedre helhedsudtrykket.
Når du er tilfreds med redigeringen, er det tid til at eksportere
For at eksportere billeder skal du markere de billeder du ønsker at eksportere. Du markerer billederne ved at holde ”Ctrl” nede samtidig med, at du klikker på billederne. Herefter skal du højreklikke på midt på skærmen og vælge feltet ”Export”. Dernæst vælger du, hvor billederne skal gemmes, samt hvilke indstillinger de skal gemmes med. Under ”file settings” kan du vælge kvaliteten af billederne.
Hermed en nem guide til et perfekt, og ikke mindst gratis, billede af netop din klinik. Hos Kube&Co håber vi at, du er blevet klogere på fotograferingens forunderlige verden. Derudover håber vi, at du kan bruge nogle af de tips, vi har givet her i artiklen.
Hos Kube&Co glæder vi os meget til at se alle jeres ”hjemmelavede” fotos.