
Vi står for administrationen
Vi tilbyder gerne vores ydelser indenfor bogholderi, lønkørsel, rapportering og meget mere til alle slags virksomheder i servicebranchen – lige fra frisører til dyrlæger. Hvis du søger en kompetent, og pålidelig bogholder til en fornuftig pris, der har stor erfaring med sundhedsklinikker og SMV-virksomheder, så ræk endelig ud til os – så længe din forretningsmodel er, at du tilbyder serviceydelser.
Kube&Co tilbyder en komplet række forskellige ydelser indenfor bogholderi og regnskabsområdet, hvor vi varetager hvert skridt af processen. Som bogholdere sørger vi først og fremmest for, at din forretnings økonomi bliver håndteret korrekt og professionelt, hvor alle aspekter er systematisk ordnet, så du kan have et fuldkomment overblik over regnskaberne. Det betyder blandt andet, at alle former for indtægter og udgifter bliver registreret præcist, organiseret overskueligt og betalt både korrekt og rettidigt.
På den måde kan vi fjerne den administrative byrde fra dine skuldre ved at varetage alle aspekterne ved din virksomheds økonomi. Vi udarbejder grundige rapporter og sikrer at alle regnskaber er præcise samt at al løn udbetales korrekt, så du kan selv kan sikre, at din virksomhed fungerer optimalt ved at fokusere på det, der på daglig basis virkelig betyder noget: at yde fremragende service overfor jeres kunder.
Vi går meget op i altid at tilpasse os kundens specifikke behov, og har en del værktøjer til alle opgaver, der kan opstå undervejs i den økonomiske administration.
For os er det vigtigst, at du kan gøre det, du er bedst til. Du skal tage dig af dine kunder – vi tager os af det administrative.
Vær forberedt til revisorens 100 spørgsmål
Hos Kube&Co er vi eksperter i at samarbejde med revisorer. Vi ved derfor præcist, hvilke spørgsmål din revisor vil stille til dit regnskab. Generelt er der ikke noget i dit regnskab, som vi ikke kender til. Vi har udarbejdet mange hundrede regnskaber for virksomheder og vi kender derfor til problematikker og fejl i dit regnskab. Vi planlægger sammen med din revisor, så dit regnskab afleveres rettidigt. Desuden sikrer vi, at regnskabet er korrekt og uden fejl.
Vi har alle prøvet at have revisoren hængende i røret:
Hvor mange indefrosne feriepenge har I tilbage?
Hvor mange feriedage har medarbejderne tilbage?
Hvorfor er debitormodulet ikke i balance?
Hvor kan man validere omsætningen?
Har I styr på af- og nedskrivninger?
Lyder det bekendt? Man kan blive helt i tvivl om svarene – også selvom man er en rutineret virksomhedsejer. Alle de spørgsmål behøver du ikke længere være i tvivl om i et samarbejde med os. Du rækker blot ud efter telefonen og ringer os op, hvis du er det mindste i tvivl.
Vi klargør og forbereder dit årsregnskab hvert år. Vi sikrer, at der ikke er dumme fejl i dit regnskab eller i dit bogholderi – og på den måde kan du spare både tid og penge. Har du brug for revisorgennemgang af dit regnskab, samarbejder vi med Danmarks største revisionsfirma og kan derfor give dig en fordelagtig rabat på revisorgennemgangen til netop din forretning.

Kvartalsvise rapporter til dig og din bank
Vi udarbejder hvert kvartal rapporter til dig og til din bank. Rapporterne er en oversigt over hvordan din virksomhed klarer sig. Hvordan står det til økonomisk på din forretning? Rapporterne er overskuelige og gennemskuelige og indeholder noter, så det er nemt for dig at se, hvordan du står i forhold til dine budgetter, lån og kreditorer. Rapporterne udarbejdes med udgangspunkt i dine planer og budgetter for din virsomhed – og viser så, hvordan det rent faktisk ser ud.
Vi hjælper din forretning til økonomisk at kunne klare sig i morgen. Og i overmorgen. Vi er eksperter i at udarbejde rapporter og at sikre os, at alt er gennemskueligt for jer. Vi giver dig direkte besked, hvis der er noget, du skal være opmærksom på revisorgennemgangen til netop din forretning.
Løn til dine ansatte
Synes du også, at lønkørsel er en omstændig og tidskrævende ekstraopgave i dagligdagen? Har du styr på de skiftende afleveringsfrister, der sikrer, at dine medarbejdere får løn til tiden? Hvad gør man nu lige, når skattekortet driller eller hvis man skal beregne gennemsnitsløn ved sygdom? Hos Kube&Co er vi eksperter i løn. Vi holder styr på lønstigninger, overenskomster, feriepenge, frisatser, pension, sygedage, refusion og meget mere for virksomheder i hele Danmark – og vi kan derfor også lave løn for din forretning. Du slipper for at bruge tid på lønkørsel og slipper for at tænke over detaljer i et marked, der konstant forandrer sig. Vi har styr på det for dig.

Få svar på dine spørgsmål
Behøver jeg et ekstra program, for at I kan hjælpe mig?
Nej. Vi fortsætter med at bogføre i dit nuværende bogholderisystem.
Kan I hjælpe mig uanset hvor mange medarbejdere, jeg har?
Ja. Vi samarbejder med virksomheder, der har 2 medarbejdere og andre, der har over 25.
Kan I fortælle mig om mine lønprocenter ligger godt eller dårligt i forhold til mine konkurrenters?
Ja. Vi samarbejder med mange virksomheder i hele Danmark og kan sagtens rådgive dig på dette område. Vi kan sikre, at du hverken betaler for meget eller for lidt i løn til dine medarbejdere.
Kan I hjælpe mig med at starte en virksomhed op?
Ja. Vi har meget erfaring i forhold til økonomisk opstart af virksomheder og kan sagtens hjælpe dig også.
Hvad kræver det af min forretning at skifte til Kube&Co?
Ved at skifte til Kube&Co, får du en partner, der er ekspert i økonomi. Derfor svarer det ligeledes til at ansætte en ny medarbejder: Der er nogle praktiske ting, der skal ordnes. Derudover skal du sende os scan eller billeder af dine bilag, for at vi kan ordne dit bogholderi.
Hvor lang tid hæfter jeg med ved at samarbejde med Kube&Co?
Vi har kun én måneds opsigelse. Så skulle du være utilfreds med os, kan du opsige os igen med det samme.
Kan I hjælpe med fejl i kassen?
Ja. Vi sikrer os, at alt bliver gennemtjekket og rettet – både i forhold til fejl i kassen, i systemet og ved fejloptælling. Vi sender hver måned en rapport, hvor det er noteret om, og i så fald, hvilke fejl, der har været.
Må vi ringe til jer, hvis vi har spørgsmål om eksempelvis feriepenge?
Ja. Har I spørgsmål, er det dig som ejer, der bestemmer, hvem der kontakter os. Nogle gange giver det mening, at du selv ringer – andre gange, at det er en af dine medarbejdere. Det bestemmer du.

Økonomisk rådgivning
Hos Kube&Co får du en partner til din virksomhed. En partner, der hjælper og rådgiver dig i forhold til alle de spørgsmål, som du måtte have til din forretnings økonomi. Vi kender dine tal – dit bogholderi, dit regnskab og din lønkørsel. Derfor kan vi give dig kvalificerede svar, hvis du ønsker rådgivning eller vejledning vedrørende din virksomhed. Vi står til rådighed mandag til fredag fra 09-17 – både på mail og over telefon. Du skal ikke bruge det halve af dagen på at komme igennem hos os. På den måde sparer du tid – og penge – og kan bruge al din tid og energi på driften af din forretning.
Hvem er vi hos Kube&Co?
Ønsker du at samarbejde med os hos Kube&Co, får du ikke blot et udvidet regnskabsprogram, der sender dig rapporter og årsregnskaber. Du får en partner, der er ekspert i økonomi. Har du brug for rådgivning, står vi klar til at hjælpe dig – og er du i tvivl om noget i dit bogholderi, er vi kun et opkald væk.
Sidder I selv med virksomhedens bogholderi og lønkørsel? Det slipper du for i et samarbejde med os. I kan komme tilbage til servicering af jeres kunder – og jeres økonomi, den passer vi.
Lynhurtig
support
Vi er klar til at hjælpe dig med spørgsmål om løn og regnskab, så du kan træffe de rigtige økonomiske beslutninger.
Trygt for
dine ansatte
Lad os stå for lønnen og svare på lønspørgsmål fra dine medarbejdere. Det er trygt for alle at der er styr på lønsedlen.
Brugervenligt
og nemt
Alt kan gøres digitalt og vi kan arbejde direkte i dine systemer. Det tager kun 2 min at uploade et bilag, så klarer vi resten.
Stadig i tvivl?
Det siger vores kunder

“Jeg er meget glad for at bruge Kube&Co. De løser mine og deres opgaver tilfredsstillende. Når mine ansatte har spørgsmål til f.eks. lønsedler eller feriepenge, ringer de bare til Kube&Co og får hjælp.”
Tibor, Tandlæge

“Vi oplever, at vores regnskaber er i trygge hænder hos Kube&Co, og det har været en stor lettelse at overlade bogholderiet til professionelle folk. Det eneste vi gør er at sende vores kvitteringer til dem, og så sørger de
for resten. Det er nemt.”