Guide: Sådan sikrer du trivsel på klinikken

Tre gange er Danmark blevet kåret som verdens lykkeligste land, bedømt ud fra FN’s World Happiness Report. Samtidigt er det veldokumenteret, at stress og mistrivsel er en klar udfordring på det danske arbejdsmarked. Så hvordan sikrer man sig, at lykken og trivsel også afspejles i et godt og sundt arbejdsmiljø på klinikken?

Vi gennemgår, hvad trivsel er, konsekvenserne ved mistrivsel, hvordan man måler trivsel, og til sidst giver vi dig gode råd til, hvordan du kan sikre trivsel på klinikken.

Hvad er trivsel?

Trivsel opstår, når medarbejdere på en arbejdsplads føler sig tilpas. Det betyder, at når medarbejderen oplever anerkendelse på jobbet og gennem sine opgaver, hvor man kan yde en god præstation og mestre sit arbejde, men samtidigt opleve en udvikling, skabes der trivsel.

Der skal både være plads til at medarbejderen kan mestre sit job, men samtidigt også have mulighed for at opleve en udvikling. Det kommer vi nærmere ind på senere i artiklen. Fordelene ved at have fokus på øget trivsel på arbejdspladsen er ganske mange. Men for god ordens skyld opstiller vi her fem:

  • Større engagement hos medarbejderne
  • Mindre sygefravær
  • Øget performance
  • Bedre fastholdelse af medarbejdere
  • Samlet større betingelser for sundhed og effektivitet hos medarbejderne

Dog er det vigtigt at huske, at trivsel er forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads. Der findes ikke en fast skabelon for, hvordan man sikrer høj trivsel. Derfor skal I tage jeres egen arbejdsplads i betragtning og overveje, hvad trivsel er på jeres arbejdsplads.

Konsekvenserne ved mistrivsel

Mistrivsel beskriver en længerevarende tilstand af nedsat energi og glæde, drevet af negative tanker og følelser, der påvirker ens sociale liv og også arbejde. Mistrivsel på arbejdspladsen har store konsekvenser for både medarbejderen og virksomheden.

Hvordan påvirkes medarbejderen?

  • Mistrivsel ved medarbejderen ses ofte gennem: Manglende motivation, sygefravær, sygemelding, stress, depression, koncentrationsbesvær, tristhed, ondt i maven, dårligere præstation på jobbet, eventuel opsigelse

Hvordan påvirkes virksomheden?

  • Dårlig stemning på jobbet, mindre struktur, mangel på medarbejdere, sygemeldte medarbejdere som kan have en negativ effekt på bundlinjen samt resultater

En stor konsekvens ved mistrivsel er stress. Dette kan du kan læse mere om i vores artikel om Lars Nielsen, der er tidligere stressramt tandlæge.

Måling af trivsel på arbejdspladsen

Nu ved du mere om, hvad trivsel er samt hvilke konsekvenser mistrivsel kan skabe. Men hvordan måler man trivsel på arbejdspladsen? Og hvorfor bør man overhovedet lave en måling? Der er et par tilgange.

Vigtigst af alt er, at man som leder viser en interesse i at skabe klarhed og dialog om trivsel.

Spørg dine medarbejdere

En måde at blive klogere på, om dine medarbejdere trives på arbejdspladsen er ved blot at spørge dem – eller du kan lave et spørgskema. Spørgeskemaer fungerer godt, fordi de giver et indblik i individuelle besvarelser. Er de motiveret til deres arbejde og opgaver? Føler de, at de udvikler sig? Er der bestemte opgaver, der er ekstra udfordrende?

Hvike spørgsmål man stiller afhænger er, hvad der er vigtigt for trivslen på jeres klinik.

Åben dialog om trivsel, så I kan forventningsafstemme

Som leder kan man hurtigt have fokus på resultater – flere patienter giver bedre resultater på bundlinjen. Derfor er det også nemt at glemme, at resultaterne skabes af klinikkens medarbejdere – altså både tandklinikassistenter, tandplejere og tandlæger har en stor indflydelse på arbejdspladsens trivsel. Det er derfor vigtigt at huske, at jo bedre medarbejderne trives, jo bedre resultater får man.

Figur trivsel sammenhæng

God ledelse er en forudsætning for høj trivsel. Men det er ikke kun ledelsen, der er ansvarlig for god trivsel. Den enkelte medarbejder har sine egne behov og synspunkter, som de må gøre ledelsen opmærksom på. Dette kan dog være udfordrende, hvorfor du som leder kan åbne dialogen gennem følgende spørgsmål:

  • I hvilke situationer oplever du positive følelser i arbejdet?
  • Hvor oplever du at bruge dine styrker på en produktiv og bidragende måde?
  • Hvilke relationer oplever du at savne, når du ikke er på arbejdspladsen i længere tid (f.eks. i ferieperioder)?
  • Hvornår har du sidst oplevet at være i flow? Og hvad kan du gøre for at komme det oftere?
  • Hvad er én ting, som du kan gøre for at komme nærmere dine personlige mål om at [indsæt personligt mål]?
  • Hvor oplever du de største ”grå zoner” i forventningerne til dit arbejde?
  • På hvilke måder oplever du, at din rolle har udviklet sig?
  • Hvilke situationer har medført flere opgaver til din rolle? Og hvordan er der blevet færre?
  • Hvordan er samspillet mellem din rolle og dine nærmeste kollegers roller?
  • Hvornår oplever du at lykkes i din rolle?
  • Hvad er forventninger til din rolle, som du finder svært at balancere?
  • Hvad er de fem vigtigste krav til din rolle?
  • Hvis du skulle fjerne det mindst vigtige krav til din rolle, hvad kunne du så skæres fra?
  • Hvilken retning håber du på, at din rolle udvikler sig i?

Godt samarbejde har en stor betydning for at sikre den høje trivsel. Derfor er den åbne dialog vigtig.

Trivselsprocessen

Det er naturligvis ikke nok blot at snakke om, hvad der er god trivsel. Det kræver handling. Derfor kan I bruge trivlsesprocessen til at skabe struktur på jeres undersøgelse af arbejdspladsens trivsel:

  1. Sæt konkrete mål og skab accept om at styrke trivsel
  2. Definér ”trivselsskabende” adfærd: Hvilken adfærd på arbejdspladsen står til grund for mistrivslen
  3. Brug feedback til at dele trivseslskabende oplevelser: Åben op for dialogen – der skal være plads til spørgsmål
  4. Indfør jævnlige målinger, som kan vise den fremtidige udvikling
  5. Følg op på målingerne, så I ikke risikere et løftebrud mod de involverede medarbejdere.

Trivselsmålinger er et redskab, som kan gøre dig klogere på, hvordan trivslen på arbejdspladsen ser ud. I tillæg til dette, så giver jævnlige målinger også en fornemmelse af, om trivslen er på vej ned på et senere tidspunkt.

Trivselsmålinger er både interessante hvis resultatet er godt eller mindre godt – I begge tilfælde vil de gøre dig som leder klogere på dine medarbejdere og arbejdsplads.

Sådan kan du være med til at sikre god trivsel

At sikre god trivsel på arbejdspladsen kræver en fælles indsats – man kan altså ikke sikre sig god trivsel alene. Både medarbejderen, ledelsen og kolleger spiller ind.

Anerkend dine kolleger

Hvad kan du som leder og medarbejder gøre? Første skridt mod at øge trivsel på arbejdspladsen er derfor at anerkende dine kolleger. Det virker simpelt, men har en meget effektiv virkning på den lange bane, blandt andet, at dine kolleger får følelsen af at have en plads i fællesskabet.

Du kan anerkende din kollega på følgende måde:

  • Hent en kop kaffe til din kollega, når du selv går forbi kaffemaskinen
  • Efterspørg din kollegas feedback på dit eget arbejde
  • Komplimentér dem for de små ting i hverdagen, eksempelvis deres venlighed, strukturen, vedholdenhed osv.
  • Lyt til din kollegas fortællinger om deres oplevelser og synspunkter
  • Spørg ind til din kollegas liv uden for arbejdspladsen (hvis de har lyst til at dele)
  • Send et smil
  • Sig altid tak for hjælpen
  • Tilbyd din egen hjælp og sparring
  • Sig altid tak for i dag

Man skal kunne udvikle sig

Som nævnt i begyndelsen af artiklen kan trivsel også præges af muligheden for udvilkling i sine arbejdsopgaver. Vi har brug for at blive udfordret i vores arbejdsopgaver, så vi udvikler os og bliver dygtigere, og ikke sidder fast i de samme opgaver.

Hvilke udviklingsmuligheder der er interessant afhænger af den enkelte medarbejder. Eksempler kan dog være faglig udvikling gennem kurser, forfremmelse, nye arbejdsopgaver mm.

Det er derfor vigtigt, at du som leder er åben overfor udviklingsmuligheder, samtidigt med at der skabes en kultur, hvor medarbejderen selv kan komme med forslag hertil.

Skriv et svar