Derfor skal din tandlægeklinik være aktiv på Facebook

Hvordan når tandlægeklinikken ud til sine patienter på Facebook?

Facebook er den platform, hvor patienterne er, så det er naturligvis også der tandlægeklinikken skal være. Men hvordan kommunikerer man effektivt med patienterne, som følger tandlægeklinikkens facebook-side på en god måde, som skaber positiv opmærksomhed om tandlægeklinikken? Vi har samlet nogle eksempler på tandlægeklinikker, der på en enkel og nem måde formår at skabe fokus på dem selv.

Det kan selvfølgelig være meget forskelligt, hvad en sides følgere kan lide. Men kigger man lidt rundt på Facebook, er der nogle typer af opslag, der klarer sig bedre end andre. I bund og grund handler det om at dele opslag, der skaber noget aktivitet.

Måden Facebook fungerer på, kan være lidt af et mysterium. Men hvis man kan gennemskue hvilke opslag, der skaber aktivitet, så har man et bedre udgangspunkt for at nå ud til sine følgere (nuværende og kommende patienter). Facebook er nemlig mere tilbøjelig til at vise opslag i følgernes nyhedsstrøm, som andre følgere har reageret på ved at kommentere eller ’synes godt om’. Opslag har en større rækkevidde, hvis der er aktivitet omkring det – en såkaldt ”sneboldeffekt”.

 

Her får du nogle eksempler på, hvordan andre klinikker laver opslag, der har skabt aktivitet.

Konkurrencer - de bedste konkurrencer for tandlæger og hvorfor de virker

Første eksempel kommer nok ikke som en overraskelse. Konkurrencer er overalt på Facebook – så mange steder, at det næsten er overvældende. Men det skal ikke afskrække tandlægeklinikker fra at gøre brug af det. For vi ser det gang på gang – det virker! Og det er måske en af de mest simple måder at skabe aktivitet. 

Eksempler på hvad en tandlægeklinik kan udlodde som præmie: 

  • Kør ned til den lokale brugs, og få dem til at lave en kurv for 300-500 kroner
  • Et sæt med udstyr til mundhygiejne, som I alligevel har liggende på klinikken
  • To flasker vin
  • En elektrisk tandbørste
  • Et stort påskeæg.

Når vinderen afhenter sin præmie, kan I med fordel tage et billede med vinderen og dele på jeres Facebook.

Facebooks regler og markedsføringsloven ved facebook-konkurrencer

Husk at følge Facebooks regler, når det kommer til konkurrencer. Reglerne (opdateret i 2021) er, som følger:

Du må gerne kræve, at folk skal:

  •  “Synes godt om” dit opslag for at deltage
  • Kommentere dit opslag for at deltage
  • Lave opslag på din side for at deltage
  • Sende en besked til din side for at deltage.

Du må ikke kræve, at folk skal: 

  • Dele et opslag på deres egen væg for at deltage
  • Dele et opslag på deres venners væg for at deltage
  • Tagge deres venner for at deltage
  • “Synes godt om” din side for at deltage. 

Derfor virker konkurrencer rigtig godt for tandlægeklinikker

Forestil dig en snebold, der skal rulle ned af bakke. Nogen skal skubbe til snebolden, før den begynder at rulle. Snebolden er din tandlægekliniks opslag på Facebook. Hver gang nogen ”synes godt om”, kommenterer eller deler dit opslag, får snebolden et skub. På den måde ”vokser” dit opslag sig større og når ud til mange flere mennesker.

Normalt er det svært at få folk til at interagere med opslag. Men folk er villige til at gøre nærmest hvad som helst for noget GRATIS.

 

Under Facebooks regler for konkurrencer er der nogle ting, du ikke må kræve. Men du må gerne anbefale, at de gør det – som eksempelvis med sætningen: ”Tag gerne en person, du vil dele denne flaske vin med”. 

Hverdagsøjeblikke

4 ud af 5 voksne danskere er på Facebook, men hvorfor har så mange folk en facebook-profil? Ja, det er måske et stort spørgsmål. Men ét svar er, at folk godt kan lide at følge med – også i din klinik. Tænk derfor over, hvordan hverdagsøjeblikke eller milepæle i klinikkens dagligdag kan deles. Herunder ses et par eksempel på klinikker, der deler opdateringer og billeder fra klinikken. Det giver patienterne et indblik i klinikkens hverdag og lader patienterne se hvor hyggelig, servicemindet eller dygtig klinikken er (alt efter opslagets indhold), samt hvor godt personalet har det sammen.

Her er et par eksempler på ting, der sker i din hverdag: 

  • Nogen har taget kage med i frokostpausen. Tag et billede af kagen, eventuelt med det glade personale
  • En patient har rost klinikken for noget. Del med patienterne, at det har været en dejlig dag, fordi I fik dette at vide; og at det er noget I vægter meget højt 
  • Hvis I har personalemiddag / teambuilding / fredagsøl
  • Hvis I er på kursus
  • Nyt udstyr eller varer. 

Præsentation af personale

I det tredje eksempel kommer tandlægeklinikkens personale i fokus. En ren vinder blandt følgere er gerne de opslag, der har en personlig vinkel. Tandpleje er en personlig sag for patienterne, og relationen til tandlægen, tandplejeren og klinikassistenten er vigtig. Følgere på facebook-siden kan godt lide at få ansigt på klinikkens personale og reagerer positivt, når deres egne behandlere dukker op i deres nyhedsstrøm. Undersøgelser viser, at når vi besøger virksomheders hjemmesider, så klikker vi hyppigst ind for at se mere om personale og ’om os’. Så hvorfor ikke promovere klinikkens tandlæger, tandplejere og klinikasssitenter og fortælle om det gode stykke arbejde de dagligt gør?

Humoristiske opslag

Til slut kommer et lidt anderledes eksempel. Humor kan naturligvis bruges på mange måder, og det er helt op til den enkelte klinik, hvordan den vil gøre brug af humor, hvis den overhovedet vil. Men husk at Facebook er et socialt medie, så det er okay at have en mindre formel kommunikationsform. På Facebook kan man tage tandlægekitlen af og møde sine patienter i øjenhøjde. Vær ikke bange for at bruge humoristiske billeder eller emojis (smileyer), når du skriver opslag. Det giver klinikken noget personlighed og tilgængelighed i patienternes øjne.

Hvordan får man idéer til opslag på Facebook?

Facebook er en nem måde for mange mindre virksomheder at skabe opmærksomhed om sig selv. Som sagt, så kan det gøres på mange måder. Men hvordan får man de gode idéer til sin egen tandklinik? Kube&Co hjælper hver dag danske tandklinikker med at skabe og vedligeholde den gode relation til deres patienter. Skal din kliniks facebook-side også have et løft? Ring til Kube&Co – vi hjælper dig gerne. 

Skriv et svar