Rekruttering af personale

Corona-krisen har betydet, at mange klinikker har været nødt til at sende medarbejdere hjem, trykke på pause og på andre måder genopfinde sig selv. Selvom det kan anskues som en stor udfordring, er der også muligheder for at tænke konstruktivt på klinikkens udvikling fremadrettet.

Nu, hvor vi oplever, at der langsomt åbnes op for klinikkernes dagligdag igen, har man god grund til at klargøre klinikken til at kunne operere normalt til sommer. I den forbindelse er rekruttering et punkt, der er vigtigt at forholde sig til i god tid.

Hvis din klinik står til at mangle personale i løbet af sommeren, er det klogt allerede at påbegynde rekrutteringsprocessen nu. Det er der flere gode grunde til:

  • Du kan sagtens bruge flere måneder på en rekrutteringsproces, og du skal også tage højde for et eventuelt opsigelsesvarsel, hvis den kommende medarbejder skal opsiges fra en anden klinik
  • Jo tidligere du har følehornene ude, des større er chancen for, at du opdager og ansætter de bedste kandidater til din kliniks behov
  • Det er lettere at etablere en god dialog nu, da mange er hjemmegående og har god tid til møder og potentielle samtaler
  • Der er en god mulighed for at kunne møde kandidaten fysisk, inden klinikkerne opererer normalt igen, hvis den indledende kontakt etableres i god tid
  • Hvis rekrutteringsprocessen starter nu, øger du sandsynligheden for at have dine nye ansatte klar, når corona-krisen er overstået, og klinikkerne kan arbejde normalt igen

Du kan altid ringe til os i Kube&Co på +45 77 34 33 22 og få en uforpligtende, vejledende samtale om din rekrutteringsproces.

 

Hos Kube&Co er vi altid igang med at hjælpe mindst én tandklinik med en rekruttering. Vi har mange års erfaring og et stærkt netværk. Uanset om du skal bruge en elev, en vikar, KA’er, tandplejer eller tandlæge, står vi klar til at hjælpe. Vi har også været med til at ansætte rengøring og receptionister på klinikker. Vi laver jobopslaget, deler det relevante steder, tager imod ansøgningerne og sorterer i dem. Vi henter referencer på ansøgerne for at sikre deres kvalitet og kompetencer. Når du har fundet din nye medarbejder, kan vi endda skrive ansættelseskontrakten for dig.

Skriv et svar