Opsamling på 2020 og prognose for 2021

Læs om Kube&Cos daglige leders prognose for 2021

2020 har været et vanskeligt år, med mange udfordringer, men det lysner, og det ser ud til, at der er gode udsigter for 2021.

Et hårdt år for tandlægebranchen

For tandlægebranchen har Corona ramt hårdt, da der desværre har været tendens til en bekymringstilstand blandt patienterne, som har gjort (og gør), at nogle ikke møder op. Dette selvom klinikkerne er et ret sikkert miljø. Det er vi selvfølgelig kede af, ikke kun på klinikkernes vegne, men også på patienternes, da små problemer har det med at blive større ved udeblivelse.

Vi har her som konsulenter været med hele vejen og har hjulpet med at sikre, at alle forholdsregler var taget, samt været med til at kommunikere dette ud til patienterne. Og jeg kan kun sige, at det har været en stor opgave at hjælpe klinikkerne igennem dette.

Det er også i første halvdel af 2021 at det udskudte AM-bidrag og A-skatten står til at skulle betales. Her har vi hjulpet mange klinikker med deres ansøgninger til omsætningskompensation og lønrefusion ved hjemsendelse, og ved derfor, at det for mange har været en nødvendighed.

På trods af COVID og den usikkerhed, der følger virussen, vurderer jeg, at tingene kommer tilbage til normalen igen hen mod begyndelsen af sommer. Her forventer jeg, at man vil se en drastisk stigning, når folk begynder at komme tilbage til tandlægerne igen. Dette glæder vi os meget til her hos Kube&Co, for så bliver livet lettere for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter i hele Danmark.

Jeg tror desuden, at vi kommer til at se mere tandplejepersonale i arbejde, når nogle af de klinikker, som har været nødt til at sige farvel til medarbejdere, kan genansætte.

Her hos Kube&Co ser vi i hvert fald frem til forsat at kunne hjælpe med at sikre velbehandlede patienter.

Udsigterne for Kube&Co

Hos Kube&Co tror jeg at 2021 vil bringe mere aktivitet. Igennem 2020, på trods af at det har været et svært år, har vi fået flere klinikker, som vi samarbejder med, og vi forventer at dette forsætter i 2021.

Vi har desuden ansat tre nye medarbejdere i 2020, og det er dejligt med nye kolleger, som skal hjælpe med at varetage de voksende opgaver inden for hhv. rekruttering og økonomi.

Derudover, har vi flere spændende produkter, som er lige på trapperne. Det drejer sig om koncepter, såsom ”den lokale tandlæge” og ”bæredygtig tandlæge”, som vi regner med at færdiggøre i foråret i 2021.

På baggrund at dette, håber og tror jeg på, at 2021 bliver et udviklingsår og et udvidelsesår.

– Tue Sand Larsen, daglig leder ved Kube&Co

Leave a Reply