2020 – et annus horribilis for tandlægeklinikker – 3 gode råd til at få økonomien tilbage på sporet

Alle ved det. Corona. Det er tåkrummende, og man bliver helt rastløs ved tanken. Verden har stået stille. Tandlægeklinikkerne har været tomme eller med kun få på arbejde. Du har ikke kendt til omfanget af din næste akut-behandling, men det har været dit mindste problem.

I baghovedet kører tankerne. Du sover også dårligt. Du er begyndt at få ondt bestemte steder i kroppen, men du har endnu ikke koblet det til den stress, din krop er udsat for i øjeblikket. Hvordan får jeg råd til at betale løn til mine ansatte? Bliver jeg nødt til at lukke klinikken, mit livsværk? Lever jeg op til sundhedsstyrelsens retningslinjer? Kan jeg få kompensation fra regeringens hjælpepakker?

Corona. På alle måder en krise. Ikke mindst en krise med direkte afsmitning på resultatet af driften i de danske tandlægeklinikker. Der har ikke været mulighed for at opretholde den forventede omsætning for året i denne periode. Selvom klinikkerne er begyndt at åbne igen, er de langt fra tilbage i deres normale drift.

Kravene om værnemidler er strikse. Vi ved selvfølgelig alle sammen godt, at det er for vores egen og patienternes sikkerheds skyld. Men det gør det ikke mindre dyrt eller tidskrævende. Jeg snakkede med en klinik, som tog i Harald Nyborg og købte 130 langærmede trøjer. Nu kan de leve op til kravene om at skifte tøj mellem hver patient. Tiden de bruger på vasketøj er dog også eksponentielt stigende i den sammenhæng.

Det er selvfølgelig muligt at forsøge at skemalægge pasning af vasketøj med udluftning mellem patienter. Medmindre I bruger den tid på at tilpasse jer et helt nyt indkaldemønster.

Lad os komme videre til de tre gode råd vi kan give, for at få klinikkens økonomi tilbage på sporet.

1. Sørg for at søge hjælpepakker!

Der er hjælp at hente med regeringens hjælpepakker. Du skal være fuldstændig sikker på, at du har søgt de hjælpepakker, der kan søges. Det kan være svært at gennemskue, hvilke pakker der kan søges på hvilke tidspunkter og med hvilke forudsætninger.

Hvis du ikke selv kan finde ud af det, anbefaler jeg på det kraftigste, at du finder en rådgiver.

Regeringen tilbyder fire forskellige hjælpepakker – har du søgt dem alle?

  • Lønkompensation
  • Kompensation for faste omkostninger
  • Omsætningskompensation
  • Udbetaling af din lønsum som et rentefrit lån

Lønkompensationen er ”nem” at få søgt. Det er i hvert fald den nemmeste af de fire pakker. Hvis du ikke allerede har søgt den, så gør det nu.

Kompensation for faste omkostninger er noget mere tidskrævende. Det tager ca. 10 timer for en erfaren rådgiver at søge dette. Det kræver at finder alle bilag og posteringer for faste udgifter i referenceperioden (december 2019 – frebruar 2020). Derefter informerer man en statsautoriseret revisor, som skal godkende det.

Omkostningskompensation kræver, at du ved, hvor meget du har mistet i omsætning. Du skal kende din omsætning for referenceperioden og den forventede omsætning for den påvirkede periode. Det kræver, at man har styr på sit regnskab, og det er derfor en god idé at involvere sin bogholder. Det søges via erhversstyrelsen hos virk.dk.

Sidst men ikke mindst kan du søge den lønsum, du har indberettet i det forrige år som et rentefrit lån. Det anbefales som et ekstra rådighedsbeløb, bl.a. til at betale løn. Det kræver, at du kommunikerer med erhvervsstyrelsen, hvilket kan gøres på virk.dk. Vær her opmærksom på, at deadlinen er den 15. juni (det kan dog ændre sig).

2. Skab balance på klinikken 

Du skal holde skarpt øje med forholdet mellem de indkaldte patienter og de behandlere, der er på arbejde. Der må ikke være overkapacitet på personalesiden. Hvis I har mulighed for det, kan I overveje at ændre åbningstiderne. På den måde kan I sprede personalet lidt mere ud. Hvis I f.eks. udvider åbningstiderne med fire timer, er det muligt at indkalde flere patienter. Derudover kan I sprede personalet og have en medarbejder på arbejde om morgenen og om aftenen.

Det kan også forventes, at sommeren ikke bliver helt så stille på de danske tandlægeklinikker, som i er vant til. Mange danskere bliver hjemme i sommerferien, og det kan forventes, at der er en del tandpleje at indhente.

3. Coronagebyr 

Her skiller vandene sig. Det er etisk dilemma. Men lad os lige vende den alligevel.

Det er i forvejen dyrt at gå til tandlæge. Egenbetaling på næsten 80% er alt for høj. Men lige nu er det klinikken alene, der betaler for de ekstra værnemidler – som ovenikøbet også er steget med op til 500% i prisen.

Klinikken betaler i forvejen en dyr pris, fordi der skal udluftes mellem hver patient og sørges for ekstra rengøring. Vidste du, at det i gennemsnit koster ca. 2.500 kr i timen, når en tandlæge ikke arbejder?

 

Det er ikke lovligt at hæve priserne på de faste ydelser, men det er lovligt at tage et ekstra gebyr. Man kan f.eks. kalde det et værnemiddels-gebyr. A4 Arbejdsliv har lavet en rundringning til en række tandlægeklinikker landet over. Her ligger gebyret på mellem 45-90 kroner. Andre klinikker tager dog op til 200 kroner.

Jeg forstår godt, hvis du har etiske skrupler over, hvorvidt du kan tillade dig dette. Især hvis du i forvejen ikke bryder dig om at snakke med dine patienter om deres regninger. Jeg forstår også godt, hvis patienterne ikke kan lide det.

Det er din forretning. Du driver ikke en velgørenhedsorganisation. Men det er som sagt din forretning, og du skal kunne stå ved måden, du driver den på.

Skriv et svar